Podagra kaldes også urinsyregigt eller urinsur gigt.
Podagra angriber leddene ved aflejring af krystaller af urinsyre, som normalt tisses ud. Men hos nogle mennesker ophobes urinsyre i blodet og i nogle tilfælde sker der aflejring i led og kan give store smerter.
Forhøjet urinsyre i blodet (hyperurikæmi) kan skyldes oftest personens livsstil, f.eks. stort forbrug af alkohol eller overvægt. Det kan også skyldes sygdomme som psoreasis eller visse kræftsygdomme.
Podagra udvikler sig ofte over flere år under stadig øgning af urinsyrekoncentration i blodet. Og sygdommen opdages oftest ved stærkt smertende led, f.eks. i storetåen. Den kan dog også udvikles i et skulderled (og kaldes Omagra) eller et knæ (gonagra).
En person kan være heldig, kun at opleve hævelsen og smerten én gang og typisk af 5-7 dages varighed, mens andre oplever hyppigere og hyppigere “anfald” og må i langsigtet behandling. Hvis man ikke kommer i behandling, kan de ramte led blive permanent beskadiget.
Diagnosen stilles typisk via en blodprøve for at foretage en urinsyremåling af koncentrationen af urinsyre i blodet, samt måling af urinsyrekrystaller i det ramte led.
Forebyggelse af podagra
Hvis personen er overvægtig, vil typisk forebyggelse og langsigtet behandling ske ved at gennemføre vægttab. Ofte er overforbrug af alkohol hovedårsagen, og derfor er det vigtigt at få reduceret dette alkoholforbruget hurtigt. Lægen kan også informere om, hvilke fødevarer der kan have uheldig indflydelse, og dermed bør undgås så vidt muligt.
Kosttilskud som kan mildne podagra anfaldene omfatter Omega 3-6-9 (fiskeolie og planteolie), Folinsyre (stor dosis kræver recept).
Følg selv med i din koncentration af urinsyre i blodet med en urinsyremåler til privat brug. Med en urinsyre måler til hjemmebrug kan du løbende følge din udvikling og afpasse din kost derefter.