Vi bliver tudet ørerne fulde af vort generelt høje kolesteroltal i Danmark. Men hvad er risikoen og hvad er årsagen til forhøjet kolesterolindhold i blodet.
Årsager til forhøjet kolesteroltal
Selv om man lever sundt, vil ens kolesteroltal normalt stige med alderen. Men der er adskillige årsager til, at kolesterolindholdet i blodet stiger mere end nødvendigt. Blandt disse årsager kan nævnes:
Rygning
Overvægt
Fed mad
Forhøjet blodtryk
Diabetes
Arvelige faktorer
Alder (typisk 50+)
Effekten af for højt kolesterol
Kolesterolen sætter sig som aflejringer på indersiden af dine blodårer og giver dermed forsnævret gennemgang for blodet. Blodpropper kan derfor nemmere sætte sig fast.
Risiko ved højt kolesteroltal
Du kan nemmere få en blodprop, da den har sværere ved at passere en indsnævret blodåre, som er belagt med kolesterol. Kolesterolen kan i sig selv danne blodpropper, hvis det løsner sig fra blodkar-væggen.
Risikoen stiger kraftigt hvis man kombinerer årsagerne til forhøjet kolesterol. F.eks hvis du er overvægtig, samtidig ryger og har diabetes.
Forebyggelse af forhøjet kolesterol
Kig på årsagerne til at du har for højt indhold af kolesterol i blodet. Hvis du vil forebygge og dermed nedsætte risikoen for at få en hjerte- karsygdom, kan du stoppe med at ryge, spise sund mad med mindre fedt eller gå på slankekur.
Kolesterolmåling
Hvis du er i risikogruppen, og ønsker at forbedre din situation. Kan det være en fordel at følge sit eget kolesteroltal ved jævnlige målinger.
Det kan f.eks. gøres med en kolesterolmåler til privat brug. Du kan også henvende dig på apoteket og få foretaget en kolesterolmåling mod betaling. Men hvis du har brug for jævnlig måling, kan det hurtigt betale sig at købe en egen måler til hjemmet.
Kolesterolmåler
Med en kolesterolmåler til privat brug kan du foretage din egen kolesteroltest og måle dit total-kolesteroltal. Men du kan også måle indholdet af triglycerider og glukose i blodet med forskellige teststrimler.
Så hvis du er overvægtig, har fået konstateret diabetes, eller er over 50 år, kan du med fordel løbende foretage test af kolesteroltal og justere kost og livsførelse derefter.
Du kan også selv holde øje med dit blodtryk med en blodtryksmåler til privat brug.